Krimi24. december 2020

Tænder på at blive corona-podet

Under pandemien har flere opdaget, at de er ret vilde med at få stukket vatpinde i næsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201222-173447-3-1920x1273we.jpg
 Foto: Stephane Mahe/Reuters/Ritzau Scanpix

Mens de færreste næppe finder det spor ophidsende at blive podet for coronavirus, er der nogle, som ikke kan få nok.

Det er især de podninger, hvor en steareliseret vatpind føres ind i næseborene, som flere nærmest tænder på, skriver Rolling Stone og New York Post.

- Det er lidt som at spise noget stærkt, og det renser dine bihuler, fortæller 27-årige Gabe Bergado til Rolling Stone.

- Jeg blev næsten sur, sidst jeg blev podet, fordi jeg syntes, han var for blid, siger Abby Tannenbaum også til mediet.

Gabe og Abby får ikke decideret seksuel nydelse ud af at blive podet i næsen, men de mener, at det er underligt tilfredsstillende.

Og de er ikke alene. Millioner af mennesker deler deres nydelsesfulde oplevelser på sociale medier.

Flere beskriver, hvordan de nyder at få stukket vandpinden ind i deres "nussy" - en sammentrækning af "nose" (næse, red.) og "pussy" (fisse, red.)

- Det meste, jeg har fået i år, er når sygeplejerskeren rammer min nussy under covid-tests, skriver en bruger på Twitter.

- Har fået min corona-test og ærligt, det føltes godt. De ramte min nussy HELT RIGTIGT. Gør det måske for sjov igen snart, skriver en anden på det sociale medie.

På YouTube kan man også finde en lang række såkaldte ASMR-videoer - hvor typisk unge, smukke kvinder taler i en blød, hviskende stemme for at stimulere behag - hvor kvinder iklædt kitler kigger seeren direkte i øjnene, mens de lader som om, de laver coronatests.

Den mest populære video er 30 minutter lang og er set 1,2 millioner gange.

Også på det populære pornosite Pornhub drukker der masser af videoer op, hvis man søger på "coronavirus test".

Sponsoreret indhold