Krimi17. august 2023

Tårnhøj promille? To fulde turister måtte overnatte i Eiffel-tårnet

De to amerikanske turister kan nu se frem til at blive tiltalt for ulovlig indtrængen
Mandag morgen blev to amerikanske turister fundet inde i Eiffel-tårnet, hvor de sov deres brandert ud. 
Mandag morgen blev to amerikanske turister fundet inde i Eiffel-tårnet, hvor de sov deres brandert ud.
 Foto: Miguel Medina/AFP/Ritzau Scanpix

To amerikanske mænds sightseeing endte med at blive ufrivilligt længere, fordi de grundet fuldskab ikke kunne finde vej ud af Eiffel-tårnet.

Det er amerikanske CNN, der kan fortælle om den vilde brandert, der i mere end en forstand må have efterladt de to turister med tårnhøje tømmermænd.

Anklagemyndigheden i Paris oplyser til det amerikanske nyhedsmedie, at de to mænd søndag havde aftenbilletter til den ikoniske seværdighed, men de blev "indespærret grundet deres overdrevne alkoholindtag".

Da sikkerhedsvagter gik en runde, inden tårnet åbnede mandag morgen, fandt vagterne de to mænd sovende inden i tårnet.

Åbningen af Paris' vartegn måtte udskydes mandag morgen, og mændene blev hurtigt fjernet og overbragt til det franske politi. De kan nu se frem til at blive tiltalt for ulovlig indtrængen.

Da de to mænd ikke havde forvoldt nogle skader på det ikoniske tårn, vil de ikke få en bøde for at ulovlig indtrængen på et historisk eller kulturelt sted, oplyser anklagemyndigheden i Paris.

Sponsoreret indhold