Krimi28. juli 2023

Syvårig pige kørt ned og dræbt: Nu er 14-årig dreng anholdt

Torsdag aften blev en syvårig pige dræbt af en motorcyklist, der kørte videre efter det fatale sammenstød. Nu er en 14-årig dreng blevet anholdt
engelsk politibil
(ARKIVFOTO)
 Foto: Ritzau Scanpix

En tragedie udspiller sig lige nu i byen Walsall i det nordlige England, efter en syvårig pige i går på tragisk vis mistede livet, efter hun blev påkørt af en motorcyklist.

Pigen blev kørt til hospitalet, hvor hun døde af sine kvæstelser, mens motorcyklisten flygtede fra gerningsstedet.

Det skriver BBC.

Allerede i går bad politiet lokalbefolkningen om hjælp til at finde motorcyklen, der ikke er set siden ulykken.

En 14-årig dreng er ifølge mediet blevet anholdt, men de mangler stadig at finde køretøjet, der slog den lille pige ihjel.

Hjerteskærende

– Det her handler ikke om at beskytte nogen, men om at gøre det rigtige, opfordrede politibetjent Paul Hughes.

– Det er en hjerteskærende situation, som ingen familie burde gå igennem, og mine tanker er hos familien til den lille pige.

Det fremgår ikke, hvad teenagedrengen bliver mistænkt for i forbindelse med arrestationen eller om han er ejer af den manglende motorcykel.

Sponsoreret indhold