Krimi14. januar 2025

Sygeplejerske i kritisk tilstand efter overfald: - Vores tanker går til familien

Storbritannien: En mand er nu anholdt og sigtet for drabsforsøg. Politiet mener, at han har stukket sygeplejersken med en skarp genstand
Den uhyggelige episode fandt sted på Royal Oldham Hospital i Oldham.
Den uhyggelige episode fandt sted på Royal Oldham Hospital i Oldham.
 Foto: Google Maps

LÆS OGSÅ: Gode nyheder for Tobias Friberg: Anklagemyndigheden anker ikke dommen

En sygeplejerske i 50'erne er i kritisk tilstand, efter en 37-årig mand for nylig - ifølge politiet - stak hende med en skarp genstand på Royal Oldham Hospital i byen Oldham.

Det skriver People.

Mediet beretter, at overfaldet fandt sted på hospitalets skadestue, hvor den 37-årige ventede på sygeplejersken, som efterfølgende blev stukket med en skarp genstand, som ikke var en kniv, lyder det fra politiet.

Den 37-årige mand, hvis navn ikke bliver offentliggjort af mediet, er nu blevet anholdt og sigtet for drabsforsøg.

Det vides ikke, hvad motivet bag overfaldet skulle være.

Sygeplejersken i 50'erne har pådraget sig alvorlige skader efter overfaldet med den skarpe genstand, og hun er fortsat indlagt på hospitalet til behandling.

- Det er en alvorlig hændelse, som har efterladt kvinden i kritisk tilstand, lyder det fra betjenten Craig Roters i en pressemeddelelse.

- Vores tanker går til hendes familie og kolleger, og vi vil fortsætte med at støtte dem under vores efterforskning, lyder det videre.

Ledende sygeplejerske hos Northern Care Alliance NHS Foundation Trust, som driver Royal Oldham Hospital, Heather Caudle, har også reageret på den skræmmende nyhed.

- Vi er utroligt chokerede og kede af hændelsen. Vores fokus er at støtte den involverede kollega og hendes familie, fortæller Heather Caudle.

Politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen, hvor den 37-årige mand er sigtet for drabsforsøg.

Sponsoreret indhold