Krimi29. oktober 2021

Sygeplejerske dømt til døden: Sprøjtede luft i patienters årer

En tidligere sygeplejerske blev onsdag dømt til døden for uhyggelige drab på patienter
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/21292750265797_7mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

William George Davis blev i sidste uge dømt skyldig i at have dræbt fire patienter.

Og juryen i Texas skulle derfor torsdag lægge sig fast på en dom. Det tog dem to timer, før de kunne meddele, at sygeplejersken fra helvede blev dømt til døden.

Det skriver nyhedsbureauer AP.

Dommen blev på stedet anket.

Sagen tog sin begyndelse i 2017 og 2018, hvor fire patienter af uforklarlige årsager døde, mens de kom sig oven på deres hjerteoperationer.

I retten er det kommet frem, hvordan William George Davis sprøjtede luft ind i sine patienter arterier, efter de havde været igennem en større operation.

Eksperter forklarede i retten, at luft i arterierne kan forårsage hjerneskade.

Under retsmødet blev et telefonopkald afspillet. Det var Davis, der havde ringet til sin ekskone, efter han var blevet kendt skyldig.

Her fortalte han, at han havde forsøgt at forlænge patienternes ophold på afdelingen, så han kunne tjene flere penge på overarbejde.

Sponsoreret indhold