Krimi11. januar 2021

Sygdom udebliver i Danmark: Virkelig ikke normalt

Influenza-sæsonen lader vente på sig - og det er unormalt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/influenza.jpg
 Torben Åndahl/Ritzau Scanpix

Flere tusinde danskere plejer normalt at være hårdt ramt af influenza i årets kolde måneder med tør hoste, ondt i kroppen og feber.

Men indtil nu er der kun registreret meget få tilfælde, skriver kristeligt-dagblad.dk.

Normalt plejer antallet af influenzasmittede at vokse i november og december og for alvor at tage fart omkring årsskiftet.

Men i denne sæson er den slet ikke kommet endnu, fortæller Lasse Vestergaard, ansvarlig for overvågningen af influenza og overdødelighed på Statens Serum Institut til Kristeligt Dagblad.

'Sagt kort er der ikke noget influenza i omløb lige nu, og det har der ikke været i denne sæson i det hele taget. Der er påvist under 20 tilfælde i Danmark siden uge 40, hvilket er så godt som ingenting. Det er virkelig ikke normalt,' siger han.

Man vurderer, at omkring hver femte dansker typisk rammes af en sæsoninfluenza, og at mellem 1000 og 2000 årligt dør af virussen.

Statens Serum Institut har dog kun et overblik over de tilfælde, der bliver påvist via test eller medfører indlæggelser.

Sponsoreret indhold