Krimi1. november 2022

Svensker anholdt: Jagtede folk med rollator

Politipatruljer blev tirsdag sendt til den svenske by Enköping for at stoppe en beruset mand med rollator

Det lyder ganske, som om et større drama udspillede sig i den svenske by Enköping tirsdag.

En ældre, beruset mand blev anholdt af politiet efter at have angrebet andre - nærmere bestemt ved at påkøre flere mennesker med sin rollator på en parkeringsplads i byen.

Det oplyser svensk politi.

Manden, der var i 70'erne, skal også have jagtet et lille barn, lyder meldingen fra politiet.

Flere politipatruljer blev sendt til stedet, og da de ankom til stedet, stod det klart, at han var beruset og derfor skulle en tur i detentionen.

Men manden gjorde modstand og ville ikke med.

Hans modstand førte til, at han nu kan forvente yderligere to sigtelser for vold mod tjenestemand og for at have modsat sig anholdelse på voldelig vis.

Sponsoreret indhold