Krimi15. december 2020

Svensk statsminister: Eksperter undervurderede anden bølge

Stefan Löfven mener ikke, at eksperterne har haft ret i forhold til anden bølge af corona
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201210-130852-l-1920x1280we.jpg
 Foto: John Thys/AFP/Ritzau Scanpix

Sverige valgte meget tidligt under coronapandemien at gå en anden retning, end store dele af den vestlige verden.

I modsætning til Danmark, har statsministeren Stefan Löfven ikke stået for de store beslutninger, men i højere grad delt ansvaret med direktøren i Sveriges sundhedsstyrelsen Anders Tegnell.

Sverige har i den grad været hårdt ramt, hvor de har 7500 døde og 320000 smittede indtil videre.

Löfven skyder dog til dels bolden videre til eksperterne på området, skriver Aftonbladet.

- Jeg tror, at de fleste eksperter ikke så sådan en anden bølge for sig – de talte om forskellige klynger, siger han.

Statsministeren bliver også spurgt ind til, om regeringen helt har fejlet i dennes behandling af coronakrisen. Men det nægter Löfven at udtale sig om, før pandemien er overstået, og man har udarbejdet en rapport.

- Jeg ønsker, at pandemien næsten er forbi, og vi får corona-kommissionens rapport, før jeg kommenterer den. Vi må også, at pandemien var fuldstændig ukendt for hele verden, så er det ikke altid så let at foretage de sikreste vurderinger, siger han.

Sponsoreret indhold