Krimi10. juni 2020

Svensk statsminister dræbt: Nu er der overraskende nyt

Svensk politi oplyser på et pressemøde onsdag formiddag, at de har en mistænkt for drabet på den svenske statsminister Olof Palme
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200610-084110-l_10mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Sveriges 59-årige statsminister Olof Palme blev dræbt af skud, da han var på hjem fra et biogradbesøg 28. februar 1986.

I 34 år har det været et sandt mysterie, hvem der tog livet af statsministeren. Men ved det historiske pressemøde onsdag formiddag udpeger chefanklager Krister Petersson den såkaldte Skandiamand, Stig Engström, som Olof Palmes morder.

Men Engström døde i 2000 og derfor standses efterforskningen.

Stig Engström blev kaldt "Skandiamanden", fordi han arbejdede i Skandiabygningen, der ligger lige, hvor Palme blev myrdet.

I de første mange år af efterforskningen blev den drabsmistænkte betragtet som et vidne, fordi han ifølge sin egen forklaring trådte ud på gaden i næsten samme øjeblik som Palme blev skudt.

Han har forklaret, at han lagde statsministeren i aflåst sideleje, indtil ambulancen ankom.

Man begyndte dog at kigge nærmere på hans tidsplan, hvilket betød, at han faktisk godt kunne have nået at have skudt statsministeren.

Det er også kommet frem, at han gennem en våbensamler i sin vennekreds kunne have adgang til en Smith and Wesson-revolver.

Og politiet ved, at Palme blev skudt med en Smith and Wesson.

Stig Engström er derfor i adskillige år blevet betragtet som den hovedmistænkte i sagen.

Omkring 90.000 personer er blevet en del af efterforskningen. Cirka 10.000 er blevet afhørt. 134 personer har erkendt drabet. 29 af dem har selv kontaktet politiet. - Det er den mest omfattende politiefterforskning i Sverige og en af de største i verden, siger efterforskningsleder, Hans Melander.

Mandag kunne avisen Aftonbladet med henvisninger til kilder i Socialdemokratiet afsløre, at regeringen er blevet orienteret om, at politiet er i besiddelse af drabsvåbnet.

Sponsoreret indhold