Krimi6. maj 2021

Svane fundet med sok på hovedet: Hvem gør dog sådan noget?

En smuk svane kunne have mistet livet, da den formentlig i en ondsindet joke fik sat en sok på hovedet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-05-06_kl._10.03.30.png
 Foto: Lincolnshire Police

2. maj fik forbipasserende ved Coulson Road området i England sig lidt af et chok. De så en svane, hvis hoved var tæt pakket ind i en sort sok.

Heldigvis gjorde de det rette:

De anmeldte det og reddede dermed den flotte fugl fra en pinefuld død.

Med den tætte sok over hovedet kunne den hvide flyver nemlig have risikeret at blive kvalt og sultet ihjel.

Politiet tror, at sokken blev placeret på svanens hovedet med vilje - taget i betragtning, hvor tæt sokken sad, og hvor langt den var trukket ned over fuglens lange hals.

”Vi tror ikke, at dette skete ved en fejl. Hvis ikke redningspersonale var kommet til svanen, havde den mistet livet af enten sult eller kvælning", skrev Lincolnshire Police i en pressemeddelelse.

Fuglen blev heldigvis reddet i tide, men nu har politiet sat gang i en jagt for at finde bagmændene bag den ondsindede spøg.

I England er det ulovligt at slå eller skade vilde fugle.

Derfor kunne personerne bag ugerningen risikere op til seks måneders fængsel eller en stor bøde, hvis de blev fundet skyldige.

Opslaget på de sociale medier har skabt vrede hos folk.

"Wtf, hvad er der galt med folk? Jeg foreslår en sok over deres hoved og lidt vand over dem, så må vi se, hvordan de kan lide det! (Jeg ved det også er slemt men ...", skrev en som kommentar.

"Hvem gør sådan noget", skrev flere i foragt over ugerningen.

"Det er uhyggelig læsning. Hvorfor gør disse personer ikke noget brugbart i stedet. Tak Gud for de forbipasserenes hurtige reaktion. Tak!".

"Kan I ikke finde en person, der går rundt med kun én sok?", skrev en anden spøgefuldt.

Sponsoreret indhold