Krimi26. november 2021

Superspreder variant: Forskere frygter den her mutation

Sydafrika har opdaget en ny variant af coronavirusset
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Fremkomsten af en ny og muligvis mere vaccineresistent variant af coronavirusset i Sydafrika har fået flere landet til lave indrejseforbud fra fem forskellige afrikanske lande.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Varianten, som går under betegnelsen B. 1.1.529, har et meget højt antal mutationer. Det kom frem på en hasteindkaldt pressekonference torsdag i Sydafrika.

Forskere siger, at de har opdaget ti forskellige mutationer af denne variant. Engelske forskere mener, at der kan være helt op til 30.

- Denne nye variant er dybt bekymrende, fortalte Englands sundhedsminister Sajid Javid på et pressemøde torsdag aften, hvor det han også fortalte om nye rejserestriktioner.

Til sammenligning har deltavarianten to mutationer og betavarianten tre.

- Bekymringen er, at når man har så mange mutationer, kan det have en betydning for, hvordan virusset opfører sig.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/20211125-154538-7_31mb.jpg

Et testcenter. Foto: Ritzau/Scanpix

Det sagde ledende epidemiolog Maria Van Kerkhove fra Verdenssundhedsorganisationen WHO torsdag.

Ifølge den sydafrikanske sundhedsstyrelse, NICD, er der registreret 22 tilfælde af varianten i landet.

Spreder sig allerede

Den nye variant er også opdaget i Botswana og Hongkong blandt personer, som har været i Sydafrika.

Storbritannien har reageret prompte på meldingerne. Landet indførte torsdag et indrejseforbud fra Sydafrika og fem andre lande i det sydlige Afrika.

Ifølge den britiske sundhedsminister, Sajid Javid, kan mutationerne betyde lavere beskyttelse fra covid-19-vaccinerne.

- Det peger i retning af, at den (varianten, red.) kan være mere smitsom, og at vores nuværende vacciner kan være mindre effektive, sagde Javid torsdag.

Børserne bløder

Fredag fik den nye variant udløst markante kursfald på børserne i Asien.

I Tokyo ligger hovedindekset Nikkei fredag eftermiddag lokal tid til et fald på godt tre procent. Indekset i Hongkong er nede med cirka to procent. Også prisen på råolie falder.

- Når den slags nyheder dukker op, skyder du først og stiller spørgsmål bagefter, siger en aktør på finansmarkederne til Reuters.

Der bliver samtidig solgt kraftigt ud af aktierne i luftfartsselskaber. Det får kursen på aktier i selskaber som det australske Qantas og Cathay Pacific til at falde.

Investorerne er bekymrede for, at den nye variant på sigt kan medføre nye rejserestriktioner.

- Det lader til, at det er bekymringer over den variant, som først er opdaget i Sydafrika, der tynger markedet. Det siger Ryuta Otsuka fra Tokyo Securities til nyhedsbureauet AFP.

Sponsoreret indhold