Krimi17. december 2020

Sundhedsstyrelsen: De får vaccinen først

Målet er at alle danskere, vaccinen er godkendt til, bliver tilbudt vaccination
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/breaking.jpg
 Foto: Canva

Vaccinen er på vej til Danmark og Sundhedsstyrelsen gør det nu klart, hvem der får vaccinen først.

Det bliver blandt andet de ældste, beboere på plejehjem og ældre med risikofaktorer. Personale i sundhedsvæsnet og ældreplejen får også vaccinen som nogle af de første.

Målet er dog, at alle danskere, som vaccinen er godkendt til, bliver tilbudt en vaccine. Det forventes dog ikke, at vaccinen bliver godkendt til gravide, ammende og børn.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Sundhedsstyrelsen.

- I takt med, at vi får leveret flere vacciner i løbet af 2021, vil flere og flere grupper bliver tilbudt vaccination mod COVID-19. Derfor er de først til at få vaccinen, så de er godt beskyttet, siger direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

- Det er jo en begrænset mængde vacciner, vi modtager i første omgang, og dem skal vi reservere til de allermest sårbare mennesker og til personalet, der arbejder med dem som for eksempel social- og sundhedsassistenter, sygeplejersker og læger, siger direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm.

De første vacciner bliver fordelt ligeligt og på samme tid mellem regioner efter befolkningstal.

Regionerne opretter vaccinationscentre rundt omkring i landet, hvor de flest vil kunne blive vaccineret.

Sponsoreret indhold