Krimi29. september 2020

Sundhedsministeriet indkalder til nyt corona-pressemøde

Tirsdag klokken 16 er der pressemøde om coronasituationen i Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200821-133223-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix

Sundhedsministeriet inviterer til pressemøde om status på situationen med coronavirus i Danmark.

Blandt deltagerne på pressemøde, som afholdet klokken 16, er sundhedsminister Magnus Heunicke, direktør i sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm og direktør ved Statens Serum Institut Kåre Mølbak.

Tidligere på dagen meldte sundhedsministeren ud, at kontakttallet er faldet fra 1,3 til 1,1.

"Et fald, men smitten stiger altså fortsat. Det skyldes, at der er spredning i store dele af landet. Vi skal ned under 1, før kurven knækker. Tiltagende skal have tid til at virke, og vi skal holde fast. Tak.", skrev han på Twitter.

Der er tirsdag registreret 392 nye smittede med coronavirus det seneste døgn.

Et nyt dødsfald er blevet registreret, mens 107 er indalgte med coronavirus. Det er tre færre end i går.

Sponsoreret indhold