Studerende vendte tilbage efter otte måneders lockdown: Fandt skelet af kæle-skildpadde
22-årige Lin Buxiu tog i januar på vinterferie. Han forlod sit kollegieværelse i den kinesiske provins Hubei for at besøge sine forældre i byen Taiyuan, som ligger i den nordlige provins Shanxi.
Den unge studerende regnede ifølge Mirror kun med at være hjemmefra en måneds tid, men han endte med at være væk i hele otte måneder. Mens han var væk, blev Hubei-provinsen lukket ned, da det var her, den frygtede coronavirus opstod og spredte sig til resten af verden.
Derfor var det også et grumt fund, han gjorde på sin altan, da han efter otte måneder eksil vendte hjem til sit kollegieværelse i Hubei-provinsen.
Artiklen fortsætter under billedet
Der var ikke meget tilbage af Lin Buxius kæle-skildpadde. Foto: Douyin / @Tricking1998
Skildpadde-ejeren havde kun regnet med at være væk en måned og havde derfor efterladt rigeligt mad og vand på altanen til sin lille ven.
Artiklen fortsætter under billedet
Det var sådan, skildpadden oprindeligt så ud. Foto: MEGA (genrefoto)
Men da han endte med at være væk i hele otte måneder, døde hans lille krybdyr-ven af sult og nåede at tørre helt ind til et skelet.
Den studerende delte sin grumme fund på det sociale medie Douyin, som er den kinesiske pendant til TikTok.
Den tidligere ejer af skildpadden har nu tænkt sig at udstille sit afdøde kæledyr på bogreolen, hvor det lille skelet vil blive stedt til hvile i en glasæske.