Krimi12. januar 2021

Streamede sin egen forbrydelse: Nu falder straffen

En 30-årig kvinde filmede sine egne lovbrud. Dermed blev politiets arbejde en hel del nemmere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

Det endte med fængselstraf til en 30-årig kvinde, som havde begået en række overtrædelser af færdselsloven i 2017 i Søborg.

Og man kan roligt sige, at politiet ikke har brugt overarbejde på sagen, da kvinden fra Bagsværd gjorde opklaringsarbejdet meget nemt.

Hun streamede nemlig til sine følgere på Facebook, mens hun begik lovovertrædelserne. Det er en af kvindens følgere, der har meldt hende til politiet.

Den 30-årige kvindes lovovertrædelser består af at køre over for rødt, køre langt over den tilladte hastighed og at påkøre parkerede biler.

Under et retsmøde i februar 2020 "morede" kvinden sig over de grove forseelser. Den holdning var med til at give kvinden en dom på frakendt køreret i tre år samt en bøde på 6.000 kroner.

Derudover fik hun 20 dages betinget fængsel og 40 timers samfundstjeneste.

Kvinden mødte dog ikke op til samfundstjeneste, hvorfor hun nu skal afsone 20 dages fængsel.

Sponsoreret indhold