Krimi 12. august

Strandgæst har mistet livet: Blev spiddet af parasol

En parasol blev revet med af vinden og ramte en 63-årig kvinde i brystet
Strandparasol

En amerikansk kvinde mistede onsdag livet, da hun blev spiddet af en strandparasol i South Carolina.

Foto: Colourbox

Strandparasoller er kendt for deres spidse ende, der kan bores ned i sandet og sikre skygge på en varm dag.

Desværre blev en strandparasol til vindens livsfarlige våben onsdag, da den ramte 63-årige Tammy Perreault.

Tammy Perreault var nemlig på en strandtur i South Carolina, da en flyvende parasol ramte hende, skriver The Guardian.

Ifølge mediet blev hun spiddet i brystet af den flyvende parasol.

Tammy Perreault blev straks kørt til hospitalet, men efter en time måtte personalet sande, at den 63-åriges liv ikke stod til at redde.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ifølge den amerikanske regering ender omkring 3000 personer om året med at komme til skade på grund af strandparasoller i USA.

Sponsoreret indhold