Krimi22. januar 2021
Straffer snebold: Forbipasserende slår 4-årigt barn
Et 4-årigt børnehavebarn fik et slag i panden, efter denne havde kastet en snebold på en forbipasserende mand

Privat
Der var kontant afregning, da et fireårigt barn valgte at kaste en snebold på en forbipasserende mand mandag 18. januar.
Barnet var på tur med børnehaven, hvor de kom gående på et stisystem ved Stationsvej i Årslev på Fyn.
Her kastede barnet en snebold i maven på en ukendt mand, hvorefter manden slog barnet med flad hånd i panden. Det bekræfter vagtchef ved Fyns Politi Ehm Christensen.
- Jeg kan bekræte, at vi har fået en anmeldelse om vold. Sagen er optaget i vores servicecenter og givet videre til vores efterforskere, siger han til SE og HØR.
Episoden er anmeldt torsdag 21. januar på baggrund af oplysninger fra børnehavepersonalet. Barnet har ikke haft nogen synlige skader.