Stort mysterium: Børnefamilie og hund fundet døde på vandrerute
Siden tirsdag har et uhyggeligt mysterium udspillet sig i det nordlige Californien.
Et britisk ægtepar, deres etårige datter og deres hund blev alle fundet døde på en vandrerute - og ingen ved endnu, hvordan det er sket.
Det skriver Mirror.
Google-medarbejderen 45-årige Jack Gerrish, hans 31-årige kone Ellen Chung, datteren Muji og deres hund blev fundet af redningsfolk tirsdag tæt ved South Fork Merced-floden midt på vandreruten.
Der er en del minedrift i området og politiet frygter, at familien er døde af kulilteforgiftning, der stammer fra dem - men det er endnu ikke bekræftet.
Derfor er området afspærret og rednings- og politifolk bærer hazmat-dragter på stedet.
- Når man kommer forbi et sted, hvor alle involverede inklusiv familiens hund er afdøde, er det meget usædvanligt, siger Kristie Mitchell fra det lokale politi til Mirror.
- Derfor bærer vi hazmat-dragter. Vi aner ikke, hvad der er sket.
Familien har været forsvundet siden lørdag, indtil deres bil blev set parkeret ved nationalparken, hvor familien senere blev fundet døde.
I 2013 døde to minearbejdere i Colorado efter at være udsat for en dødelig mængde kulilte, hvilket politiet frygter også er sket for familien.