Storstilet aktion: Politiet lukker to natklubber

Et større antal betjente ransagede natten mellem fredag og lørdag Club Wolf og Café Stygge i Aalborg.
Det skriver Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Formålet var at undersøge restaurationernes bevilling – og om der blev solgt stoffer på stedet.
- Der var tale om en omfattende og meget synlig aktion. Det betød at vi måtte lukke restaurationerne i tidsrummet fra ca. kl. 0.30 til kl. 02.00.
- Dette var nødvendigt for at sikre, at politiets personale kunne arbejde på stedet og indsamle de nødvendige oplysninger. Hele indsatsen forløb stille og roligt – både gæsterne og de to restaurationer, efterkom velvilligt vores anvisninger, lyder det fra den operationsansvarlige politikommissær Ulf Munch Sørensen i pressemeddelelsen.
Efter politiet havde undersøgt stederne og visiteret gæsterne var resultatet af auktionen således:
1 gæst sigtet for salg af euforiserende stoffer
6 sager vedr. ”hittestof”
9 mindreårige på den ene restauration
1 overtrædelse af forbud efter restaurationsloven