Krimi3. oktober 2021

Storebæltsbroen er lukket mod Sjælland efter uheld

Det ventes, at Storebæltsbroen kan genåbne for biltrafik i retning mod Sjælland klokken 20

Opdateret klokken 20.12: Broen er igen helt åben.

Opdateret klokken 20.07: Broen er åben igen i vestgående retning.

Opdateret: Broen forventes genåbnet 20.30.

Der er søndag aften lukket for al biltrafik på Storebæltsbroen i retning mod Sjælland på grund af et uheld.

Det oplyser Sund & Bælt søndag klokken 18.10 på Twitter.

Broen forventes genåbnet klokken 20, lyder det i en opdatering klokken 19.22. I første omgang lød meldingen ellers, at den kunne genåbne klokken 19. Senere blev det udskudt til klokken 19.30, og derefter er det igen udskudt.

Biler, der allerede var på broen, da den lukkede, fik dog lov til at passere uheldet, da broen i første omgang blev holdt åbent i et spor.

Mikkel Kjærgaard, vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, fortæller, at uheldet består i, at en trailer har lagt sig over på siden.

- Det er formentlig vinden, siger vagtchefen.

På Storebæltsbroen er der søndag kraftig blæst, så Sund & Bælt fraråder kørsel med vindfølsomme køretøjer. Varslet ventes ophævet klokken 22.

Sponsoreret indhold