Krimi18. april 2024

Stor redningsaktion: Brandvæsenet måtte springe i mudret vand

Brandvæsenet i norske Suldal rykkede mandag morgen ud til en anderledes redningsaktion. Desværre lykkedes det ikke at redde alle i live
Flere forsvarsløse får var mandag morgen faldet i noget ildelugtende vand i norske Suldal – ude af stand til selv at redde sig i land.
Flere forsvarsløse får var mandag morgen faldet i noget ildelugtende vand i norske Suldal – ude af stand til selv at redde sig i land.
 Foto: Suldan brann og redning

En ildelugtende og intens redningsaktion udspillede sig mandag morgen i norske Suldal.

Her var flere forsvarsløse får faldet i noget ildelugtende vand – ude af stand til selv at redde sig i land.

Derfor blev brandvæsenet tilkaldt, og straks gik en større redningsaktion i gang. På grund af det ildelugtende – og potentielt giftige – vand iførte brandfolkene sig både maske og dragter, og herfra forsøgte de ellers ihærdigt at få alle 11 folk reddet op i tide.

- Da vi ankom til stedet, så vi kun hovederne af fårene, som forsøgte at holde sig flydende. Vi indså, at det hastede, siger beredskabschef Morten Aarhus til det norske medie NRK.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-15/Skaermbillede-2024-04-15-kl.-13.54.10.png
Den voldsomme oplevelse havde sat sine tydelige spor på fårene. De har det heldigvis bedre i dag.
 Foto: Suldan brann og redning

Det lykkedes brandmændene at få reddet 10 ud af 11 får op af vandet. Den sidste lykkedes det ikke at finde.

- Fårene, vi fik reddet, var noget forkomne. Men de havde trods alt også ligget i vandet i noget tid, siger Morten Aarhus.

Et par af de reddede får kunne se gå med egen hjælp, mens resten måtte enten bæres eller køres fra stedet. Alle var voldsomt underafkølet, fortæller Magne Steine fra veterinærkontrollen i bilen.

Flere af fårene er desuden drægtige, hvilket gjorde redningsaktionen ekstra besværlig. Nu er de 10 får dog alle i trygge og varme rammer igen.

Det norske medie melder ikke noget om, hvordan eller hvorfor de uheldige får var røget i vandet.

Sponsoreret indhold