Krimi8. november 2020

Stor mystik: Instagrammer og model fundet død i en kanal

Den 29-årige Adriana Murrieta Trevino forsvandt sporløst efter ankomsten i den internationale lufthavn Guadalajara i Mexico
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_29.jpg
 Foto: Instagram/Adriana Murrieta

En større efterforskning er sat i gang omkring en unge kvinde i Mexico.

Adriana Murrieta var model, influencer og instagrammer, og så led hun tilsyneladende en yderst mystisk skæbne.

Det skriver The Sun.

Adriana Murrieta Trevino forsvandt under sin rejse mellem to mexicanske byer efter hun ankom til lufthavnen.

Og nu er hun altså blevet fundet livløs i en kanal i Tlajomulco de Zuniga i det vestlige Mexico.

Det er anklagemyndigheden i staten Jalisco der, siden modellens forsvinden den 1. november, hvor hun blev meldt savnet, har taget sig af undersøgelserne.

Trevinos ulykkelige søster, Freya, har efter det grusomme fund i kanalen bedt dem om at sørge for at få fjernet informationer om hendes forsvinden fra internettet.

Ikke den første model

Instagrammeren havde over 62.000 følgere på sin profil, som oftest bestod af opdateringer om rejser, fester, giveaways og poolselfies.

Retsmedicinere i Jalisco er i stadig i gang med at undersøge liget af den 29-årige kvinde.

Ifølge mediet Meaww er der endnu ikke fundet indikationer på, at Adriana skulle være blevet udsat for vold i forbindelse med sin død.

På det der skulle vise sig at blive Trevinos allersidste video, ser vi hende gå catwalk foran et flot oplyst spejl. Videoen er blevet set mere end 200.000 gange.

Adriana Murrieta Trevinos død kommer blot uger efter en anden model og mor til en, 24-årige Yessenia Estefania Alvarado, først forsvandt under en shoppetur i Mexico, for derefter at blive fundet død i en massegrav i nærheden af Bajo-kanalen.

Sponsoreret indhold