Annonce
Krimi5 timer siden (opd. 3 timer siden)

Stor brand på kendt center: Har evakueret alle

Midt- og Vestjyllands Politi fik klokken 11.12 melding om brand på udrejsecenteret Kærshovedgård
Annonce

Der udbrød tirsdag brand i en længe på Udrejsecenter Kærshovedgård ved Ikast.

Det fortalte vagtchef Simon Stage fra Midt- og Vestjyllands Politi, der fik meldingen klokken 11.12.

- Det er en længe, der brænder, sagde vagtchefen kort efter anmeldelsen.

Brandvæsen, redning og politi rykkede ud til stedet, og beboere blev evakueret.

- Vi har evakueret de mennesker, der var til stede, sagde Simon Stage.

Der er umiddelbart ikke meldinger om, at nogen er kommet til skade.

Tirsdag eftermiddag oplyser politiet, at en person er anholdt.

Fungerende vicepolitiinspektør ved Midt- og Vestjyllands Politi Kim Steiniche fortæller til TV Midtvest, at det er en beboer fra Kærshovedgård, som politiet mistænker for ildspåsættelse.

Annonce

Tirsdag eftermiddag har Danmarks Fængsler, der driver Kærshovedgård, oplyst, at branden er under kontrol.

- Bygningen er blevet evakueret, og ingen beboere eller ansatte er kommet til skade. Der vil blive fulgt op med relevant sundhedspersonale, skriver Danmarks Fængsler, der tidligere hed Kriminalforsorgen, i en mail.

Udrejsecenter Kærshovedgård ligger sydøst for Ikast i Midtjylland og huser afviste asylansøgere, udvisningsdømte kriminelle og personer på tålt ophold.

Annonce

Der bor cirka 235 personer på udrejsecenteret.

Først lød det, at cirka 10-15 beboere skulle genhuses, men det er lidt senere tirsdag eftermiddag opjusteret til 33 beboere.

- Tallet er blevet opdateret efter nærmere vurdering af brandens konsekvenser, skriver Danmarks Fængsler i en mail.

Beboerne vil blive indkvarteret et andet sted på udrejsecenteret.

Annonce

Sponsoreret indhold