Krimi2. februar 2022

Stoppet af politiet 15 gange: Kvinde mister anden bil på to måneder

En 44-årig kvinde har formået at få en bekendts bil beslaglagt hele to gange to måneder
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210104_jsu6433.jpg
 Arkivfoto: Jesper Sunesen

Mandag aften stoppede Midt- og Vestsjællands Politi et velkendt ansigt på Kalundborgvej i Snertinge.

Det var nemlig den 44-årige kvindes 15. gang, hun blev taget i at køre bil uden kørekort.

Det skriver politiet i deres døgnrapport.

Kvinden fik i 2018 en dom for spirituskørsel, da hun kørte med en promille på over 2,0.

Trods en fratagelse af kørekortet i fem år, fræser kvinden altså stadig uhæmmet rundt på vejen.

For mandag da politiet igen blinkede kvinden ind til siden, kunne de nemlig konstatere, at hun havde drukket mere, end hvad man må, når man sidder bag rattet i en bil.

Den 44-årige kvinde blev derfor anholdt og fik taget en blodprøve, før hun igen blev løsladt.

Men tilbage sidder en næsten større taber i sagen. For det skulle vise sig, at bilen, som kvinden kørte i, slet ikke er hendes egen.

Det var en bekendts bil, som hun ifølge politiet er blevet stoppet i fem gange før.

Derfor blev bilen beslaglagt, hvilket på ingen måde er nyt for den 44-årige kvinde, der også i december fik beslaglagt samme bekendtes bil.

Bilens ejer blev orienteret om beslaglæggelsen og samtidig sigtet for at låne sin bil uden et gyldigt kørekort.

Første gang man kører uden kørekort koster det typisk en bøde på størrelse med en måneds nettoløn.

Gangen efter kan de udløse 10 dages fængsel og næste gang 20 dage.

Kvinden skal for retten 18. februar 2022.

Sponsoreret indhold