Krimi5. april 2023

Stop den lille kænguru: Forvokset påskehare løs

En kænguru er sluppet løs fra en lokal zoo på Sydjylland, advarer politiet
En kænguru er sluppet løs i Sydjylland.
En kænguru er sluppet løs i Sydjylland.
 Foto: Eva Rosenqvist/Biofoto/Ritzau Scanpix

Hvis du synes, at du ser en lidt stor en rimelig stor påskehare omkring Lintrup i Sydjylland, så tager du ikke fejl.

Det er derimod ikke en hare, men en kænguru, der er sluppet fri fra en lokal zoo i området.

Sådan skriver Sydjyllands Politi i et opslag på Twitter.

"Hvis du skulle observere en forvokset påskehare ved Lintrup, skyldes det ikke nødvendigvis indtagelse af for meget påskebryg," skriver de lidt kækt.

Hvis du ser kænguruen, så skal du ikke selv prøve at fange den, men ringe til politiet på 114.

"Vi savner en kænguru, som er på springtur fra lokal zoo. Forsøg ikke selv at indfange den, men ring til os på 114."

Sponsoreret indhold