Krimi5. juli 2021

Stjal 70 kilo kød: - Jeg håber, I får mavekneb og kvalme

Nogle meget sultne tyve stjal i weekenden ikke mindre end 70 kilo kød fra Freerslev kotel
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20110414-140337-6_51mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Natten til lørdag stjal endnu ukendte gerningsmænd 70 kilo højrebsbøffer fra gårdbutikken i Fjeerslev Kotel.

Det skriver TV2 Lorry.

De vrede ejere, Inge og Erik Christoffersen, skriver i et opslag på Facebook, at de to lå og sov få meter fra stedet, hvor tyvene gik på rov.

"Vi håber så inderligt, at I får voldsomt mavekneb, når i sætter de 70 kg højrebsbøffer til livs, som I stjal fra gårdbutikken", står der i opslaget.

"Vi ved selvfølgelig godt, at I kan skylle det ned med alle de øl og sodavand I stjal fra vores mødelokalet - men mon så ikke alt det slik, chips og kager, som I også tog fra skolecafeen vil få kvalmen tilbage?".

Udover de spiselige sager, fik parret også stjålet en computer og nogle penge.

"Behøver vi sige, at I ikke er velkomne igen?"

"MEN ... Vi har jo lige set, at I er fanget så fint på et overvågningskamera - så vi ses jo nok igen!".

TV2 Lorry skriver, at det endnu ikke er lykkes politiet at finde frem til gerningspersonerne, men det kan selvfølgelig også være, at de ligger i et voldsomt kødkoma.

Overfor det lokale medie fortæller ejeren, at de havde brug for at lufte sin harme, hvilket de altså valgte at gøre med det humoristiske opslag.

Sponsoreret indhold