Krimi3. juni 2020

Stenrig modemand sælger standvejspalæ til svimlende beløb

Jens Birger Christensen står til at score en kæmpe pofit på huset
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/145296-960-7b3fb688139094914ad4c92226cfec0b_0.jpg
 Foto: Claus Borg og Partner

Store prisskilte er næppe fremmed land for rigmanden Jens Birger Christensen – hvis efternavn afslører tilhørsforholdet til en af Danmarks helt store familiedynastier indenfor mode.

Normalt er det eksklusive pelse og high fashion, der langes over disken, men nu skal bestyrelsesformanden i familieforetagendet altså til at prøve kræfter med en noget anden genre: Boligen.

Jens Birger Christensen har nemlig netop sat sit store palæ på Strandvejen i Taarbæk lige nord for København til salg. For den næsten 260 kvadratmeter store villa skal der betales intet mindre end 42 millioner kroner.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/145296-960-f2abb045a15f770c1ca42aafc907d21c.jpg

Udsigten fra strandvejspalæet. Foto: Claus Borg og Partner

Det oplyser boligsitet Boliga.dk.

Adressen er til salg hos ejendomsmægler Søren Heilesen fra firmaet Claus Borg & Partner, og i salgsmaterialet beskriver de adressen som ”en perfekt livsstilsbolig for liebhaveren” med stor sitting hall, opholds- og spisestue og blandt andet også en masterafdeling på første sal med soveværelse, garderobeværelse og bad - og en wellness-afdeling med sauna i underetagen.

Direkte til Øresund

Jens Birger Christensens villa ligger direkte ud til Øresund med egen badebro – og det har sandsynligvis fået nullerne til at rulle på salgsopstillingen.

Øresunds-beliggenheden trækker nemlig traditionelt landets højeste priser; de tre dyreste huse, der er solgt i løbet af de seneste ti år, ligger således alle tre ud til den eksklusive kyststrækning i henholdsvis Hellerup, Vedbæk – og som Birger Christensens villa – i Taarbæk.

Her blev en villa i 2016 solgt for 65 millioner kroner, hvilket gør den til landets tredjedyreste handel siden 2010. De to huse, der er solgt dyrere i samme periode, gik for henholdsvis 70,5 millioner i 2018 og 70 millioner i 2010.

Ifølge Boliga.dks oplysninger er det godt 17 år på adressen, som Jens Birger Christensen nu skal til at tage afsked med. Af tinglysningen fremgår det nemlig, at han købte adressen i 2003 for 9,5 millioner kroner.

Se ejendommen her.

Sponsoreret indhold