Krimi25. juni 2021

Stenkast i Sverige: 70-årige Steen har mistet øjet

Steen Riber er en af de danskere, der har været udsat for et stenkast på de svenske veje
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210623-181302-l_53mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

I disse uger bliver biler med danske nummerplader bombarderet med sten, når de kører på de skånske landeveje.

Det er virkeligheden for mange danskere i øjeblikket. En af dem, der har oplevet den grusomme oplevelse, er Steen Riber.

19. maj kørte den 70-årige dansker på motorvejen E65 mod Ystad. Ulykkeligvis var det ikke kun forruden, der gik i stykker, da kasteskytset ramte.

Den kastede sten fløj direkte ind gennem ruden og ind i hovedet på danskeren, der nu har fået fatale konsekvenser for Steens ene øje.

Det skriver TV 2.

Politi og ambulance kom hurtigt til stedet, og den danske bilist blev fragtet til sygehuset. Men det venstre øje stod ikke til at redde.

Det var en stor sten på størrelse med en knytnæve, siger Steen Riber til TV 2.

Først blev han kørt til Ystad Sygehus og siden til universitetshospitalet i Lund.

I alt er der registreret 60 stenkast mod danske biler, lyder det fra politiet i Skåne. De fleste er ramt på vejen mod Ystad, hvor færgen til Bornholm sejler fra og til.

Svensk politi er stadigvæk på bar bund i sagen. De har ingen mistænkte i sagen. Det svenske justitsministerium har sat svensk politis Nationale Operative Afdeling på sagen.

Sponsoreret indhold