Krimi14. januar 2021

Stedfar dømt: Brækkede babys knogler

En 42-årig mand skal i fængsel for at udsætte et spædbarn for grov mishandling
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

I september 2019 begyndte alarmklokkerne at ringe hos pædagogerne i en vuggestue i Randers, da de af flere omgange havde opdaget blå mærker på en 11 måneder gammel drengs krop.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Drengen virkede slap og fraværende, og når pædagogerne talte med moren, kunne hun ikke forklare de blå mærker.

Drengen blev derfor tilset af læger, der kunne konstatere, at drengen ikke kun havde blå mærker.

Både lårben, skinneven, bækkenet og flere ribben var brækkede. Desuden havde han kraniebrud og blødninger i hjernen.

Lægerne vurderede derfor, at drenge havde været udsat for vold.

Stedfar søgte på babyvold

Drengens mor og stedfar blev anholdt og varetægtsfængslet for volden mod den 11 måneder gamle dreng.

Da politiet undersøgte stedfarens telefon, kunne de se, at han havde googlet "ømmeste punkt på en baby", "slå en baby hårdt" og "slå barn konsekvenser, hvilket styrkede mistanken mod stedfaren.

Stedfaren, en 42-årig mand, blev torsdag idømt fem års fængsel for grov vold og mishandling. Desuden skal han betale 30.000 kroner i erstatning til drengen.

Han nægtede sig skyldig, men modtog dommen.

Moren blev dømt til 60 dages fængsel for ikke at have reageret, selvom hun måtte have vidst, at hendes søn blev udsat for vold.

Hun udbad sig betænkningstid i forhold til at anke dommen.

Sponsoreret indhold