Annonce
Krimi12 timer siden

Statsadvokaten uenig i straf til Sisse Sejr: Så galt kan det gå i Landsretten

Sisse Sejr og hendes forsvarsadvokat var noget uforstående over for, at hendes sag blev anket af Statsadvokaten. Læs her, hvad hun risikerer af straf
Sisse Sejr-Nørgaard og hendes mand, Esben Bjerre. Han spiller også en form for rolle i sagen - i retten kom det nemlig frem, at Sisse Sejr chikanerede den kvinde, som han havde haft en affære med.
Sisse Sejr-Nørgaard og hendes mand, Esben Bjerre. Han spiller også en form for rolle i sagen - i retten kom det nemlig frem, at Sisse Sejr chikanerede den kvinde, som han havde haft en affære med.
 Foto: Thomas Laursen / Aller Medier
Annonce

LÆS OGSÅ: Afslørede det i retten: Kesi knaldet for spirituskørsel

Fredag formiddag skal journalist og tv-vært Sisse Sejr til det igen.

Her skal den famøse sag om stalking og grov chikane af en kvinde igen for retten - denne gang er det Landsretten, der skal vurdere sagen.

Sisse Sejr endte tilbage i marts med at blive idømt 30 dages betinget fængsel for stalking og identitetstyveri i ikke under 81 tilfælde.

I Københavns Byret erkendte den erfarne journalist begge forhold og modtog straks dommen. Og det med god grund, lød det fra stjerneadvokaten Mette Grith Stage til SE og HØR efter dommen.

- Hun har været virkelig heldig her.

- Når man fra anklagemyndigheden vælger at lægge sig under, hvad Højesteret har fastslået er udgangspunktet, så er det nok, fordi hun har tilstået, lød det dengang fra den prominente forsvarsadvokat.

Statsadvokaten var dog ikke enig i dommen og den betingede straf, hvorfor de kort tid efter ankede dommen til Landsretten.

https://imgix.seoghoer.dk/2025-10-30/213414325532.jpg
Mette Grith Stage er en af landets førende forsvarsadvokater. Her flankerer hun Dennis Knudsen, da han blev dømt i den meget omtalte færgegate tilbage i december 2023.
 Foto: René Schütze / Aller Medier

Mette Grith Stage: Så galt kan det gå

I meldingen fra Statsadvokaten lød det, at de har anket straffen til skærpelse - det vil sige, at de vil have Sisse Sejr idømt en hårdere straf.

Annonce

Og her er udgangspunktet ganske klart, lyder det fra den erfarne forsvarsadvokat.

- Udgangspunktet i disse typer sager er 40 dages ubetinget fængsel, fremgår det af loven. Der kan så være formildende omstændigheder, som trækker straffen ned.

Her taler flere ting da også for journalisten og tv-værten.

- Hun har allerede tilstået, hvilket er formildende, og der kan også være gode, personlige forhold, som landsretten skal tage i betragtning, lyder det videre fra stjerneadvokaten.

Annonce

Sponsoreret indhold