Krimi7. december 2020

Statens Serum Institut: Mink-mutation spreder sig

Statens Serum Institut oplyser i et notat, at der er flere smittede med mink-mutationen af coronavirus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201201-211145-2_23mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Steen Agger

Det så ud til, at denne mandag ikke kunne bliver meget mere mandag med udsigten til de nye strenge restriktioner.

Men alligevel har Statens Serum Institut en mindre god nyhed.

Mink-mutationen af coronavirus har igen spredt sig blandt danskerne.

Det skriver Statens Serum Institut i et notat.

'I Nordjylland er antallet af påviste tilfælde med SARS-CoV-2 i samfundet faldet fra 817 i uge 44 til 268 i uge 48. Samtidig er andelen af tilfælde med minkvarianten dog steget fra 17% i uge 44 til 31% i uge 47', står der i notatet.

I Region Midtjylland og Region Syddanmark er andelen af smittede med mink-mutationen den samme. Men Statens Serum Institut er skeptiske overfor de tal.

Ny mink-mutation

Samtidig oplyser Statens Serum Institut, at der opdaget flere nye mink-mutationer af coronavirus.

- Andelen af minkrelaterede tilfælde af covid-19 er dog formentlig undervurderet i regionen, idet der er set eksempler på smitte med nye virustyper, der ikke er nært beslægtet med minkvarianten.

- Vi kender endnu ikke omfanget af disse typer, fordi vi på nuværende tidspunkt arbejder med at inkludere disse i vores analyser, siger Tyra Grove Krause.

Sponsoreret indhold