Krimi7. oktober 2020

Stadigvæk ingen fest: Her forlænger politiet opholdsforbud

Opholdforbuddet bliver forlænget i Nørrebroparken og Kødbyen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200917-230438-l_68mb.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Martin Sylvest

Københavns Politi har netop udsendt en pressemeddelelse, der formentligt vil skuffe mange unge mennesker.

Opholdsforbuddet bliver forlænger i Kødbyen på Vesterbro. Det samme gælder for Nørrebroparken på Nørrebro.

'På grund af de fortsat høje smittetal forlænger Københavns Politi det periodiske opholdsforbud i Kødbyen frem til onsdag den 14. oktober 2020.'

'Opholdsforbuddet omfatter Flæsketorvet samt Kød-, Slagter- og Høkerboderne og gælder fra kl. 22 til kl. 02', skriver politiet i pressemeddelelsen.

I Nørrebroparken er det kun i dele af parken, man ikke må opholde siger 18.00 til 02.00.

- Vi er desværre stadig i en alvorlig situation med mange syge borgere, og derfor holder vi fast i de midlertidige restriktioner, vi har indført.

- Også i den kommende weekend vil vores betjente være markant til stede i byen, og jeg opfordrer alle til at udvise ansvarlighed, så vi kan begrænse risikoen for smittespredning. Opskriften er at holde afstand, undgå store forsamlinger, droppe festerne og gå hjem, når byen lukker ned kl. 22, siger politidirektør Anne Tønnes.

Hvis man overtræder det midlertidige opholdsforbud, kan ordensmagten uddele bøder på 2.500 kroner.

Forbuddet i Kødbyen gælder til den 14. oktober. I Nørrebroparken er det frem til 11. oktober.

Sponsoreret indhold