Krimi21. maj 2021

Står Peter Lundin bag fire uopklarede drab?

Har Peter Lundin flere liv på samvittigheden, end sin mors, Mariannes og hendes to børns?
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20010315-091250-pf_5mb.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Myrdede Peter Lundin fire prostituerede kvinder i USA, i tiden efter han havde dræbt sin mor?

Det spørgsmål stiller advokaten Peter Secher, der i tv-programmet ”Djævelens advokat” dykker ned i den uhyggelige drabssag.

Flere ting falder ifølge advokaten, der i programmet har allieret sig med en tidligere amerikansk FBI-agent, sammen.

For det første fik det amerikanske politi aldrig Peter Lundins DNA, efter de i forbindelse med drabene på fire prostituerede kvinder efterspurgte det.

Det er også tidligere kommet frem, at den dengang 29-årige Peter Lundin i fængslet i North Carolina skulle have betroet sig til sin cellekammerat Michael Shane Satterfield og fortalt, at han havde dræbt tre prostituerede – ligesom han angiveligt også sendte ham breve.

Drabene skulle være fundet sted i månederne efter, at Peter Lundin i 1991 havde slået sin mor ihjel og var på flugt fra politiet sammen med sin far.

Flugten gik gennem flere stater og endte i Toronto i Canada, hvor faren og sønnen den 6. juni 1992 blev anholdt på et hotelværelse ved lufthavnen.

I tv-programmet tager advokaten Peter Secher til den amerikanske by Knoxville i Tennessee, hvor Peter Lundin angiveligt også opholdt sig i tiden efter drabet på moren.

  • - Hvad laver han i den periode, efter han dræber sin mor, men før han forlader Knoxville-området og flygter til Toronto i Canada. Hvad laver han der?, spørger den tidligere FBI-agent.

I den periode havde Knoxville County ifølge ham et markant højere antal drab på prostituerede.

  • - Så min bekymring er, var det her Peter, der gik amok i det område, som han boede i?

  • - I min research fandt jeg fire prostituerede, der var blevet dræbt, siger han videre og fortæller, at Lundin i den tid boede i kort afstand fra, hvor kvinderne alle blev fundet døde.

I 2001 kom det frem, at FBI på opfordring fra Peter Lundins cellekammerat undersøgte nye oplysninger om en række drab på prostituerede.

Via sin advokat har Peter Lundin i en mail kommenteret på indholdet i programmet.

”Michael Shane Satterfield taler usandt, når han siger, at Peter Lundin overfor ham tilstod drab på fire prostituerede. Oplysninger om Peter Lundins kriminelle aktiviteter i Maggie Valley er usande”.

”Peter Lundin har ikke begået flere drab, end han er dømt for. Mentalerklæringerne, der blev lavet i forbindelse med sagen om Peter Lundins tredobbelte drab i Rødovre, er misvisende”, står der i mailen ifølge Discovery+.

Du kan se programmet her.

Sponsoreret indhold