Står frem efter grusomme billeder: Breaunas mor var offer for alligator-angreb
I sidste uge fik et vidne sig noget af et chok, da han spottede en alligator svømme rundt med et lig i en kanal i Florida.
Nu er det så lykkedes at identificere liget, der sad i munden på det drabelige dyr.
Efter nyheden kom frem har teorierne omkring, hvordan en alligator kunne få fat i et menneske spredt sig, og det har fået datteren til den dræbte kvinde til at stå frem.
- De sidste 24 timer har været fyldt med sorg og ubærlig smerte for vores familie, indleder hun i et opslag på Facebook.
- Jeg poster det her for at mane rygter til jorden og for at bede om hjælp.
Breauna Dorris' mor, 41-årige Sabrina Peckham, døde efter et angreb fra en alligator, lyder forklaringen fra datteren.
- Jeg vil gerne sige, at min mor ikke chikanerede alligatoren, som mange siger.
Ifølge datteren var hendes mor en del af en gruppe hjemløse i området, hvor alligatoren gik til angreb.
- Man tror, at hun måske er gået til eller fra det område, hvor hun camperede, forklarer hun.
- Alligatoren angreb hende fra vandet. Lad være med at kommentere på noget, du ikke ved noget om, lyder opfordringen fra Breauna.
Breauna Dorris har nu startet en indsamling, hvor hun samler penge ind til moderens begravelse.
- Vi forventede at få mange flere år med hende. desværre har Gud kaldt hende hjem før vores hjerter var kalr til det, skriver hun yderligere.
Alligatoren blev aflivet og det er ifølge Pinellas County Sheriff's Office forventet, at Sabrina Pecham blev dræbt af alligatoren.