Krimi25. januar 2021

Spidskommen trækkes tilbage: Kan være kræftfremkaldende

Varen skal smides ud og endelig ikke puttes i maden
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/billede_af_produkt.jpg
 Foto: Fødevarestyrelsen

Et parti stødt spidskommen fra Desi Mart APS trækkes tilbage.

Det sker, efter der er blevet fundet et for højt indhold af pyrrolizidinalkaloider. Hvis man spiser de tilbagetrukne krydderier over en periode, kan det muligvis give leverskader og være kræftfremkaldende.

Det skriver Fødevarestyrelsen i en pressemeddelelse.

Partier, der bliver trukket tilbage, har følgende bedst før-datoer: 06-03-2022, 02/03/2022, 03/03/2022, 04/03/2022 og 05/03/2022.

Produktet vejer 100 gram og er solgt i specialbutikker på Sjælland.

Partier fra 06-03-2022 er tidligere blevet kaldt tilbage, men der er tilføjet flere datoer, da der er fundet flere tilfælde med det for høje indhold af pyrrolizidinalkaloider.

Har man spidskommen fra Desi MArt APS med de ovenstående bedst før-datoer liggende der hjemme på krydderihylden, skal man enten smide det ud eller returere det i butikken.

Sponsoreret indhold