Krimi3. marts 2023 (opd. 3. marts 2023)

Spastisk kvinde idømt fængsel: Råbte ad cyklist, der så døde

Auriol Grey råbte og fægtede med armene efter Celia Ward på cykel, der efterfølgende døde
Auriol Grey har fået en dom på tre års fængsel for at råbe af en cyklist, som efterfølgende døde.
Auriol Grey har fået en dom på tre års fængsel for at råbe af en cyklist, som efterfølgende døde.
 Foto: Joe Giddens/PA Images/Ritzau Scanpix

En fodgænger er torsdag blevet idømt tre års fængsel, efter hun råbte af en cyklist, som faldt ned på vejen og blev ramt at en bil, hvorefter cyklisten døde.

Det skriver mediet People.

Ulykken skete tilbage i oktober i 2020, da Auriol Grey gik på fortovet i Cambridgeshire, da Celia Ward kom cyklende mod hende.

I arrigskab råbte Auriol Grey, at hun skulle "komme væk fra fortovet", samtidig med hun kastede armene i vejret, hvilket resulterede i, at 77-årige Celia Ward røg ud foran en bil og døde.

Det viser sig, at Auriol Grey er en 49-årig kvinde med en spastisk lammelse, der ifølge hende selv har svært ved at se og derfor var bange for, at den 77-årige cyklist ville ramme hende, fortalte hun politiet, da de anholdt hende.

Overvågningsbilleder fra gerningsstedet viser den 49-årige kvinde slå ud med armene og råbe efter Celia Ward.

Overvågningsbilleder viser Auriol Grey (yderst til højre) råbe og slå ud efter Celia Ward.
Overvågningsbilleder viser Auriol Grey (yderst til højre) råbe og slå ud efter Celia Ward.
 Foto: Cambridgeshire Police/PA Images/Ritzau Scanpix

Og i retten fik juryen at vide at bilen, der dræbte Celia Ward, ikke havde nogen chance for at stoppe eller undvige.

Kort efter ulykken flygtede Auriol Grey fra gerningsstedet til det lokale supermarked for at handle.

Politiet kunne under retssagen ikke bekræfte, om fortovet var en delt cykelsti, men det bekræftede dommeren, at det var det.

Celia Ward falder ud på vejen (yderst til højre) efter sammenstødet med Auriol Grey.
Celia Ward falder ud på vejen (yderst til højre) efter sammenstødet med Auriol Grey.
 Foto: Cambridgeshire Police/PA Images/Ritzau Scanpix

Trods Auriol Greys handicap var det ikke noget, dommeren mente gav anledning til en mildere straf.

– Hun har givet et uærligt vidnesbyrd og virker ikke til at angre det mindste, lød fra dommeren under retssagen.

Efter dødsfaldet har Celia Wards mand, David Ward, delt hjerteskærende ord om tabet af sin kone.

David og Celia Ward var gift gennem 53 år.
David og Celia Ward var gift gennem 53 år.
 Foto: Screendump

– Efter et 53 år langt og lykkeligt ægteskab blev Celia taget fra mig på den mest forfærdelige måde og har efterladt mig med kun minderne om hende, lyder det blandt andet fra David Ward.

Også føreren af bilen, der ramte Celia Ward, vidnede i retten. Hun fortalte, "at der altid vil være noget i mig, der vil føle skyld", og at hendes verden var vendt på hovedet efter ulykken.

Auriol Greys advokat har efter dommen fortalt, at de har i sinde at anke den.

Sponsoreret indhold