Spansk mand amok med riffel: Flere dræbt
På en landejendom mellem de to spanske byer Argamasilla de Calatrava og Villamayor de Calatrava har der udspillet sig noget af et skuddrama onsdag morgen, da en 50-årig mand barrikaderede sig selv med en riffel.
Med riflen skød han mod de biler, der kørte forbi på vejen, skriver Ekstra Bladet, der har historien fra flere spanske medier.
Ifølge det spanske medie El Païs var det et skænderi mellem far og søn, der udløste skudepisoden, da sønnen flygtede til en hytte, hvorfra han gik amok med en riffel.
Der er tre personer, der har mistet livet efter den tragiske hændelse – og en af dem er gerningsmanden selv, der efter sigende skulle være blevet skudt og dræbt af de spanske sikkerhedsstyrker. Udover det er det en lokal politimand og en landmand, der kørte forbi hytten på sin traktor, der har mistet livet.
Gerningsmandens egen far samt to andre mennesker er blevet såret. De er nu alle tre blevet bragt til hospitalet, hvor de får behandling.
Afspærret
I forbindelse med skyderiet er vejen mellem de to byer samt et område omkring landstedet.
Forklaringen var, ifølge Villamayor de Calatravas borgmester Juan Antonia Callejas, at det var fordi “de skyder mod biler”.
I det tætbefolkede område, blev der sendt massiv udrykning mod skyderiet.