Krimi8. april 2021

Sommerrejsepas til danskerne: Det betyder regeringens nye plan

Regeringen præsenterer i dag projekter for 106 mia. kr i en plan for ny infrastruktur i Danmark
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pressemoede_infrastruktur.jpg
 Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Regeringen har torsdag eftermiddag på et pressemøde præsenteret en plan for 106 milliarder kroner til ny infrastruktur i Danmark, skriver tv2.dk.

Det betyder blandt andet, at danskerne kan se frem til et såkaldt sommerrejsepas.

Til stede på pressemødet var finansminister Nicolai Wammen (S), transportminister Benny Engelbrecht (S), og indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S).

Men hvad kommer det så til at betyde for den almindelige dansker?

Det giver SE og HØR et lille overblik over her.

Først og fremmest vil danskerne kunne få et sommerrejsepas til den kollektive transport.

Det er en del af udspillet, så danskerne billigt kan rejse på ferie i hele landet.

Det er en form for dansk interrailpas - som giver muligheden for at rejse frit i Danmark i otte sammenhængende sommerdage for 399 kroner for voksne og 299 kroner for unge, skriver TV2.

- Der er noget for alle at dykke ned i, siger transportminister Benny Engelbrecht på pressemødet.

En samlet plan for ladeinfrastrukturen (ladestationer til elbiler red.) skal også gøre det trygt for danskerne at vælge den grønne bil til, lød det fra Benny Engelbrecht.

Derudover skal offentlig transport være billigere, grønnere og mere moderne.

Derfor vil regeringen prioritere i alt 40 milliarder kroner til at styrke den kollektive trafik i hele landet, blandt andet gennem lavere billetpriser og investeringer i elektriske højhastighedstog.

Udover billigere billetter til kollektiv transport er der også sat milliarder af til mindre kødannelse og nye veje og broforbindelser for milliarder.

Det er nogle af elementerne i det nye udspil for den danske infrastruktur frem mod 2035, skriver TV2.

Sponsoreret indhold