Krimi11. november 2020
Solgt over hele landet: Remoulade trækkes tilbage
En grov remoulade fra Urtekram bliver trukket tilbage

(Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix)
Har du for nylig købt en grov remoulade fra Urtekram? Så bør du lige læse med her.
Midsona Danmark tilbagekalder nemlig nu den grove remoulade fra Urtekram, fordi der er risiko for, at produktet begynder at gære.
Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse på Fødevarestyrelsens hjemmeside. (link fjernet)
Forbrugere, der har købt remouladen, rådes til at kassere den eller levere den tilbage til butikken, hvor den er købt.
- Den afvigende smag kan skyldes vækst af mikroorganismer, hvilket medfører, at produktet ikke længere er egnede til konsum, står der blandt andet i pressemeddelelsen.
Remouladen forhandles i butikker over hele landet.
Der er tale om remoulade, der har påsat datoen ”Bedst før dato: 14-06-2021”.