Krimi14. november 2021

Søskendepar afgår ved døden efter sammenstød med lastbil

Et søskendepar afgår ved døden med et døgns mellemrum efter alvorlig ulykke fredag eftermiddag
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Et søskendepar på 77 og 75 år har nu begge mistet livet, efter at de var involveret i en bilulykke fredag eftermiddag ved Bække nord for Vejen.

Det oplyser Bjørn Pedersen, der er vagtchef hos Syd- og Sønderjyllands Politi.

Fredag kørte de frem for ubetinget vigepligt i en personbil, hvorefter en lastbil ramte dem.

Efterfølgende blev de begge bragt til traumecentret på Odense Universitetshospital.

Natten til lørdag afgik den 77-årige kvinde ved døden efter at have pådraget sig svære kvæstelser i sammenstødet

Et døgn senere er den 75-årige bror til kvinden, som desuden sad bag rattet i bilen, også afgået ved døden.

De pårørende er underrettet.

Sponsoreret indhold