Krimi7. juni 2021

Sneg sig ind på skolen som sin 13-årige datter: Nu er hun anholdt

Kan en 30-årig narre samtlige lærere en hel dag, mens hun giver sig ud for at være en 13-årig elev i middle school? Casey Garcia kunne godt. Men det kostede hende en sigtelse.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/untitled_-_2021-06-07t094018.764.png
 Foto: Youtube

Casey Garcia fra San Elizario i El Paso, Texas, ville egentlig bare afsløre sin datters skoles – ifølge hende – himmelråbende dårlige sikkerhedsforhold, da hun for nylig klædte sig som en ung 7. klasses elev.

Nu er hun endt i politiets varetægt med en løsladelseskaution på næsten 50.000 kroner og med en sigtelse for ulovlig indtrængen på skolen.

Det skriver det lokale medie El Paso Times.

I en YouTube-video, der siden er gået viralt, viser 30-årige Casey, hvordan hun først klæder sig i sin datters sweatshirt, sminker sig og ifører sig mundbind, før hun trækker vejret dybt og går ind på skolen.

Forinden havde hun endda farvet sit hår mørkt – ligesom sin datters.

Kort efter sin entré hilser hun på skolens rektor, som tilsyneladende ikke har den mindste mistanke.

Se Caseys undercover-stunt her:

Iført sit ”kostume” som 13-årig skoleelev lykkedes det rent faktisk Garcia at nå gennem hele 85 procent af skoledagen, før hun bliver opdaget af medarbejdere på Garcia-Enriquez Middle School.

I løbet af sit eksperiment nåede hun både at traske ubemærket rundt på gangene, spise frokost, samt deltage i undervisningen ansigt til ansigt med lærerne.

Politiet dukkede fredag op på kvindens adresse, hvor hun uden modvilje tog med på stationen – men også hele anholdelsen fik hun naturligvis filmet til de sociale medier.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/capture_63.png
 Foto: Youtube

Casey nåede at bevæge sig rundt på skolen og tage langt de fleste af datterens timer. (Foto: Youtube)

Hvis jeg kan, kan alle

Casey Garcia er selv overbevist om, at det er den ledende forstander på skolen, der har regeret på hendes video, hvor hun færdes på skolen uden tilladelse.

- Jeg gjorde det ikke for at udstille skolen, og jeg har aldrig haft planer om at fortælle, hvilken skole der er tale om. Men selv da jeg havde undervisning alene, blev jeg ikke opdaget, fortæller moderen, der nåede at have syv timer på skolen, før en lærer gennemskuede, at hun ikke var datteren Julie.

En af Caseys største bekymringer er, at skolens ansatte er mere optagede af de elever, der modtager digital undervisning derhjemme, end dem der er fysisk til stede.

Det efterlader skolen med et stort sikkerhedsbrist, mener hun.

- Hvis jeg kan gøre det her, så kan alle, siger hun, før hun desuden refererer til det alt for høje antal af skoleskyderier på de amerikanske skoler:

- Vi har brug for bedre sikkerhed.

Efter Casey Garcias undercover-besøg har skoleinspektøren angiveligt sendt en meddelelse til alle forældre. Fremover vil skolen gennemgå - og arbejde på at forbedre – deres sikkerhedsforhold.

Se hele Caseys anholdelse her:

Casey Garcia forklarer her, hvorfor hun tog i skole som sin 13-årige datter:

Sponsoreret indhold