Krimi22. februar 2021

Smug-frisør taget på fersk gerning

En 20-årig mand fik besøg af politiet, efter han havde opsat en midlertidig frisørsalon
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fqjctntxiacqihr.jpg
 Privat

For et år siden havde de færreste nok tænkt, at politiet skulle begynde at rykke ud til smugfrisører gemt væk i kældre.

Men det er altså tilfældet, hvorfor Midt- og Vestsjællands politi rykkede ud på baggrund af et tip til en beboelsesejendom i den sydlige del af Ringsted fredag klokken 17:07.

I kælderen stod en 20-årig mand fra Ringsted, der var i gang med at klippe en 22-årig mand, mens en 18-årig mand så på. Der var oprettet en "nød-salon" med spejl og diverse redskaber.

Politiet vurderede, at den 20-årige var i gang med at omgå covid-reglerne. Derfor blev han sigtet for at overtræde lovgivningen. Kunderne blev ikke sigtet.

Politiet har siden været forbi "frisørkælderen", som ikke er blevet taget i brug igen.

Sponsoreret indhold