Krimi7. juni 2023

Slettede beskeder og anklager på Snapchat: - Hun gav mig frivilligt et blowjob

Slettede og gemte beskeder på Snapchat var tirsdag eftermiddag et stort emne i Københavns Byret, hvor første dag ud af fire fandt sted, hvor en topspiller i dansk fodbold er tiltalt for flere seksuelle krænkelser
Der forventes at falde dom i slutningen af juni i Københavns Byret, hvor en professionel fodboldspiller i dansk fodbold er tiltalt for forsøg på voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og tre tilfælde af blufærdighedskrænkelser.
Der forventes at falde dom i slutningen af juni i Københavns Byret, hvor en professionel fodboldspiller i dansk fodbold er tiltalt for forsøg på voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og tre tilfælde af blufærdighedskrænkelser.
 Foto: Ritzau Scanpix

Tirsdag eftermiddag tog en topspiller i dansk fodbold plads ved Københavns Byret, hvor han er tiltalt for forsøg på voldtægt, voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje og tre tilfælde af blufærdighedskrænkelser.

Forholdet gik fra Instagram til Snapchat

Kontakten mellem tiltalte og den ene af tre forurettede startede på Instagram, men rykkede hurtigt over på Snapchat.

Her fortalte tiltalte, at de havde videoopkald med hinanden og i en periode skrev sammen hver aften.

Men i retten blev der blandt andet rettet opmærksomhed på, at flere gemte beskeder på Snapchat angiveligt skulle være blevet slettet – særligt fra den 18. februar til den 14. april.

Den 15. april mødes tiltalte og forurettede på Hotel Imperial, hvor de først befinder sig i baren og derefter går op på tiltaltes hotelværelse.

Da tiltalte gav forklaring fortalte han, at forurettet frivilligt gav et blowjob af to omgange - noget som forurettet i stedet forklarer som ufrivilligt og voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje.

Da forurettet forlod hotelværelset på Hotel Imperial den 15. april, hvor episoden med første forurettede fandt sted, skrev tiltalte til kvinden for at høre, om hun var kommet godt hjem.

Her tog Snapchat-samtalen en drejning, da kvinden her beskyldte tiltalte for forsøg på voldtægt ved at prøve at tage hendes bukser af, selvom hun havde ”sagt nej 10.000 gange”.

Klokken 20.33 skriver tiltalte, at han ikke havde sex med hende, hvorefter forurettet svarede tilbage med ”du behandler mig som fucking lort”, og at han ikke skal kontakte hende igen.

Forurettedes daværende kæreste indkaldt som vidne

Da både pressen og tiltalte skulle forlade lokalet ved forurettedes forklaring, fremgår hendes forklaring af aftenen i april ikke i ovenstående.

Til gengæld var forurettedes daværende kæreste, som hun i alt dannede par med i et år, indkaldt som vidne.

Her blev beskeder igen læst op i retten – denne gang mellem forurettede og den daværende kæreste.

Den 14. april, dagen før mødet, blev den daværende kæreste informeret af forurettet, at hun ville besøge tiltalte i København.

Kæresten kendte ikke tiltalte, men han vidste, at tiltalte var fodboldspiller.

Efter forurettet forlader Hotel Imperial, er hun i kontakt med den daværende kæreste.

- Hun sagde til mig i et opkald, at hun var ked af det, og hun græd i telefonen. Efterfølgende skriver hun i en besked (over Facebook-messenger, red.), at hun var blevet udsat for en voldtægt, fortalte den daværende kæreste i retten.

Forurettet endte med at tage hjem til sin kæreste, hvor hun ifølge kærestens forklaring igen fortalte, hvad hun var blevet udsat for, men da forsvareren fik sidste ord ved retten sås der tvivl om, hvorvidt den føromtalte voldtægt blev gennemført.

Her forlyder det nemlig fra vidnet, at der ikke var tale om en gennemført voldtægt, men et forsøg på voldtægt, hvor tiltalte havde udvist aggressiv adfærd på hotelværelset.

Sagen er berammet til at blive behandlet over fire dage. Der forventes at falde dom i slutningen af juni.

SE og HØR vil torsdag den 8. juni igen være til stede i Københavns Byret.

Sponsoreret indhold