
Slagteri bekræfter: Drabssigtet i Hanne-sag er ansat hos os
Læs også: Gennembrud i 34 år gammel drabssag: Følg med i grundlovsforhøret her
Politiet smed onsdag lidt af en bombe i den 34 år gamle sag om Hanne With, der blev slået ihjel nytårsnat i 1990.
De besluttede sig nemlig på baggrund af nye dna-spor at anholde en 53-årig mand på et slagteri i Nordjylland. Anholdelsen fandt sted tirsdag.
TV 2 Nord har været i kontakt med et slagteri i Himmerland, der kan bekræfte, at den pågældende mand er ansat hos dem.
Dog vil han ikke yderligere ind på, hvilken af slagteriets afdelinger, han er ansat ved.
Tidligere fremgik navnet på både chefen og slagteriet på TV 2 Nords hjemmeside, men på grund af navneforbud i sagen er dette nu fjernet igen.

Hanne With blev stukket ihjel i en lejlighed på Fensmarkgade på Nørrebro natten til den 1. januar 1990.
Den aktuelle anholdelse er gjort muligt takket være udviklingen i dna-teknologien, kunne Københavns Politi fortælle på et pressemøde onsdag morgen.
Københavns Politi har især koncentreret sig om analyser af dna-materiale, som er fundet på drabsofferets bukser, og som med meget stor sandsynlighed stammer fra gerningsmanden, lyder det.
Den 53-årige mand, der er uddannet slagter, nægter sig skyldig.