Krimi7. februar 2024 (opd. 7. februar 2024)

Slægtsforskning gav gennembrud i dansk sag: Fældede amerikansk seriemorder

Dansk politi brugte slægtskabssøgning i Hanne With-sag. Fremover kan politiet også bruge slægtskabsforskning.
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Vicepolitiinspektør Brian Belling forklarer her, hvordan slægtsforskning med dna kan have ført frem til en mulig drabsmand.
 Video: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Bombe i Hanne-sagen

Slægtsforskning er en forholdsvis ny metode, som dansk politi formentlig kan bruge i efterforskningen af kriminalsager i fremtiden.

I udlandet har man allerede stiftet bekendtskab med redskabet. Det gælder både i Sverige og USA.

I USA blev teknikken brugt i sagen om den berygtede seriemorder kendt som "The Golden State Killer", der viste sig at være en tidligere politibetjent.

Joseph James DeAngelo terroriserede store dele af Californien med drab, voldtægter og indbrud i løbet af 11 år i 1970'erne og 1980'erne.

For en håndfuld år siden tilstod han 13 drab og dusinvis af voldtægter. Han indgik en aftale om at aflægge tilståelser for at undgå dødsstraf.

I sagen om drabet på 23-årige Hanne With fra 1990 er en 53-årig mand tirsdag blevet anholdt af Københavns Politi, sigtet for at stå bag.

I sagen har dansk politi har ikke brugt slægtsforskning, men derimod slægtskabssøgning, der bygger på Det Centrale DNA-profilregister, der er politiets register.

Men muligheden for at benytte slægtsforskningen nærmer sig. Sidste år vedtog et bredt flertal i Folketinget et beslutningsforslag om netop denne mulighed. Lovgivningen på området er lige nu i proces.

Amerikanske DeAngelo blev anholdt i april 2018 efter mere end 40 års efterforskning. Det var sammenligning af DNA-beviser med oplysninger fra hjemmesider om slægtsforskning, som slutteligt førte til pågribelsen af ham.

Ud over 13 drab og bortførelser havde DeAngelo ifølge anklagerne begået næsten 50 voldtægter og flere end 120 indbrud. Det foregik i og omkring Sacramento, i det østlige San Francisco Bay-område og i det sydlige Californien.

Han endte med at blive idømt fængsel på livstid.

Seriemorderen, der også blev omtalt som "East Area Rapist" og "Original Night Stalker", blev berygtet for at bryde ind i et pars hjem midt om natten.

I Sverige anvendte man for få år siden metoden til at opklare et 16 år gammelt dobbeltdrab.

I den svenske sag blev en otteårig dreng og en 56-årige kvinde slået ihjel på åben gade i oktober 2004. Det skete i byen Linköping.

Først 16 år senere skete der et reelt gennembrud, da svensk politi som de første i Europa gjorde brug af slægtsforskning. Det har DR tidligere skrevet.

Det førte til anholdelsen af en på det tidspunkt 37-årig mand, som endte med at erkende begge drab.

Under afhøringen erkendte han at stå bag drabene og fortalte, at han på gerningstidspunktet led af psykiske problemer.

Det var en tilfældighed, at de to ofre skulle være drengen og kvinden.

Sponsoreret indhold