Krimi25. marts 2021

Slår fast om AstraZeneca-vaccinen: Pausen forlænges

Efter to ugers pause melder sundhedsmyndighederne nu ud, hvad der skal ske med vaccinen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Opdateret 13:24

Pausen med AstraZeneca-vaccinen fortsætter i tre uger. Pausen er til og med uge 15.

Pausen forlænges, da der stadig afventes resultater fra en række undersøgelser.

Sådan lyder det på et pressemøde torsdag, som Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, og Lægemiddelstyrelsens enhedschef, Tanja Erichsen, holder i Eigtved Pakhus.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/20210325-123118-l-1920x1280we.jpg
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

(Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix)

- Det er muligt, at pausen slutter før. Vi har vurderet, at vi har brug for mere til at komme det her til bunds, lyder det fra Søren Brostrøm.

Cirka 20.000 bivirkninger er blevet indberrettet for AstraZeneca-vaccinen i Danmark pr. 23. marts. To af tilfældende drejer sig om dødsfald. Udover det har de fået en indberetning som endnu et tilfælde med samme sygdomsbillede.

- Langt de fleste bivirkninger handler om milde og moderater bivirkninger, der er forbigeånde, lyder det fra Lægemiddelstyrelsens enhedschef.

Genåbning kan rykkes

De milepæle, der politisk er besluttet til at være dér, hvor samfundet kan genåbne, kan blive skubbet, hvis det ender med, at AstraZeneca-vaccinen tages helt ud af programmet.

Det skønnes, at alle over 50 år har fået tilbudt første stik i begyndelsen af juni i stedet for midten af maj, hvis den svensk-britiske vaccine ryger ud af planen.

Men så længe, der kun er tale om en pause, og vaccinationerne på et tidspunkt genoptages, kommer det ikke til at påvirke genåbningen synderligt.

Alle vaccinerne holdes nemlig i et køleskab, og de kan hurtigt komme ud i folks arme, hvis der gives grønt lys.

Aflyste tider

Den forlængede pause kommer også konkret til at have en betydning i forhold til dem, der allerede har booket tid til første eller andet stik med den specifikke vaccine i løbet af de kommende tre uger. De vil få deres tid aflyst.

De bliver ikke umiddelbart inviteret igen med de samme, men de skal nok få tilbuddet igen på et senere tidspunkt.

Hvis det viser sig, at der er en sammenhæng mellem AstraZeneca-vaccinen og det usædvanlige sygdomsbillede, så vil man blive tilbudt en anden vaccinen.

På pressetmødet kom det også frem, at man godt kan takke nej til AstraZeneca-vaccinen, indtil man får den vaccine, man er tilfreds med. Det kan dog være, man blive tilbudt den samme vaccine flere gange.

Derfor reagerede Danmark

AstraZeneca-vaccinen blev sat på pause 11. marts og har på dags dato været ude af spillet i Danmark i to uger.

Der blev nemlig indberrettet tilfælde med mulige alvorlige bivirkninger og dødelige blodpropper hos personer, der havde fået den svensk-britiske vaccine mod coronavirus.

Danmark reagerede, da en kvinde i 60'erne døde efter at have fået vaccinen.

Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) har set nærmere på vaccinen, efter de alvorlige tilfælde blev indberettet. De har ikke kunne finde nogen videnskabelig sammehæng mellem blodpropperne og vaccinen, og de anbefaler stadig, at man bruger vaccinen.

Ifølge tal fra Statens Serum Institut har 149.832 danskere fået et AstraZeneca-stik.

Opdateres ...

Sponsoreret indhold