Krimi8. maj 2023

Skyldskendelse i spadrabet: Ibens eksmand dømt for drab

En 45-årig mand er netop blevet kendt skyldig i at have dræbt Iben Salling Syrik tilbage i 2019
Iben Salling Syriks 45-årige eksmand er netop blevet kendt skyldig i drab - Retten i Kolding mener, at han slog sin ekskone ihjel med koldt blod.
Iben Salling Syriks 45-årige eksmand er netop blevet kendt skyldig i drab - Retten i Kolding mener, at han slog sin ekskone ihjel med koldt blod.
 Foto: Privat

LÆS OGSÅ: Iben Salling Syrik blev fundet død i spabad: Her er politiets uhyggelige teori om eksmand

Den 38-årige hestekvinde Iben Salling Syrik blev brutalt slået ihjel af sin 45-årige eksmand.

Dommen er netop faldet ved Retten i Kolding.

Det skriver Ekstra Bladet, der var til stede da skyldskendelsen blev afsagt.

Dermed affejer nævningetinget også den 45-årige mands forklaring om, at han ikke havde til hensigt at slå Iben ihjel, da han slog hende i hovedet med en jernstang to gange en decemberaften i 2019 - det erkendte han ved retssagens start.

- Hun ligger i det udendørs spabad, da jeg kommer derud. Hun råber: 'Hvem fanden er du?'.

- Jeg panikker og slår hende med jernstangen. Jeg rammer hende på siden af hovedet. Hun falder forover i spabadet.

- Jeg tager hende så op og lægger hende på nogle måtter og sten, der er ved siden af spabadet. Hun kommer lidt efter til sig selv og begynder at råbe.

- Jeg panikker og slår hende igen, forklarede den 45-årige mand snøftende på rettens første dag ifølge Ekstra Bladet.

Eksmanden havde ifølge sin egen forklaring medbragt jernrøret, så han kunne forsvare sig selv, hvis Iben havde besøg af en eventuel ny kæreste.

En efterfølgende obduktion af Iben Salling Syrik viste, at den 38-årige kvindes dødsårsag var drukning - hun havde kvæstelser i hovedet efter slaget, men havde ikke kraniebrud.

Mandagens retsmøde fortsætter med anklagemyndighedens og forsvarer Michael Juul Eriksens procedurer om strafudmåling til den nu dømte drabsmand.

Sponsoreret indhold