Krimi25. juni 2022

Skyderi i Oslo: To døde, flere sårede

Et skyderi har fundet sted natten til lørdag på flere gå-i-byen steder i Oslo i Norge. To har mistet livet
Flere skud blev affyret ved London pub i Oslo i nat.
Flere skud blev affyret ved London pub i Oslo i nat.
 Foto: Javad Parsa/NTB/Ritzau Scanpix

Oslos Politi bekræfter, at to personer er blevet dræbt i et skyderi i byens centrum i nat.

I første omgang var der tale om et gerningssted, nemlig klubben London Pub, men nu har politiet fundet frem til tre lokationer, hvor der er blevet skudt. Udover London Pub er der også tale om jazzklubben Herr Nilsen og et gadekøkken, hvor en gerningsmand er pågrebet fem minutter efter meldingerne om skyderi rullede ind hos politiet.

Ifølge øjenvidner er det en mand, der er står bag skyderiet, men Oslos politi har endnu ikke meldt noget ud om vedkommende, som menes at have udført angrebet alene.

Adskillige personer er kommet til skade under skyderiet, og 19 personer er såret. Derfor er Oslos Universitetssygehus gået i nødberedskab, oplyser det til det norske medie VG.

Artiklen fortsætter under billedet ...

En gruppe foran natklubben, hvor første skyderi fandt sted forud for lørdagens pride-parade.
En gruppe foran natklubben, hvor første skyderi fandt sted forud for lørdagens pride-parade.
 Foto: Javad Parsa/NTB/Ritzau Scanpix

Skyderiet skete forud for Pride-paraden i Oslo i dag, og London Pub har et stort queer publikum. Paraden er nu aflyst.

Politiet efterforsker sagen som terror. Få seneste nyt herunder:

Sponsoreret indhold