Krimi13. juni 2025 (opd. 13. juni 2025)

Skulle med bus: Store problemer med signalerne

Passagerer måtte fredag finde alternative transportmidler mellem Næstved og Nykøbing Falster - SENESTE: Lidt efter klokken 16 melder Banedanmark, at der igen kan køre tog

Midt i myldretiden fredag eftermiddag måtte DSB opgive at køre tog mellem Næstved og Nykøbing Falster.

Årsagen var en fejl hos Banedanmark. Selskabet oplyste, at der var "udfordringer med de digitale signaler".

Det fik konsekvenser for de mange rejsende på Sydsjælland og Falster, der blev forsinket. DSB måtte tilkalde busser som erstatning.

Efter cirka en time og tre kvarter kunne Banedanmark ved 16.15-tiden meddele, at fejlen var fundet, og at der atter kunne køre tog på skinnerne.

Sponsoreret indhold