Krimi5. oktober 2020

Skuespiller Thomas Jefferson Byrd myrdet

Søndag morgen blev skuespiller Thomas Jefferson Byrd fundet død i Atlanta, USA. Han blev skudt flere gange i ryggen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/politi_7.jpg
 Foto: Politi.dk

Den 70-årige teater- og filmskuespiller Thomas Jefferson Byrd blev fundet død i Atlanta, Georgia i USA søndag aften.

Han blev fundet af en patrulje, som reagerede på en anmeldelse om en skadet person. Byrd blev fundet skudt flere gange i ryggen, skriver CNN.

Hans død bliver i øjeblikket efterforsket af politiet.

ven af spike lee

70-årige Byrd har gennem sin karriere haft et samarbejde med instruktøren Spike Lee, hvor han har spillet med i en række af hans film, heriblandt "He got game", "Clockers" og "Get on the bus".

"Må vi alle sammen kondolere og bede for hans familie. Hvil i fred, broder Byrd," har Spike Lee skrevet efter nyheden om sin vens død.

Byrd tog en bachelor på Morris Brown College og senere en kandidat fra California Institute of the Arts.

Udover at spille i film, blev Thomas Jefferson Byrd også nomineret til en Tony Award for sit arbejde på de skrå brædder - det blev dog ikke til en sejr.

Sponsoreret indhold